Doggys
hoved gør lidt ondt
Solen var næsten blå og lejlighederne grå og gulvet knirkede
som om han ikke var alene. Senere var natten oplyst og køkkenet mørklagt lige
indtil han hørte A på trapperne og han tændte lyset og satte sig på stolen hvor
han altid plejede at sidde, og idet A åbnede døren, så han først As sko og i
refleksionen på lakskoene det lyse hår, men med lyden af rullekufferten A
hev med sig ind, ændrede hans fokus sig også, for det begyndte at dunke og
dunke i hovedet. A sagde noget til ham, imens A stemme i hans hoved blev
forvrænget, en mekanisk lyd, alle de stemmer, de slog Ds hoved ind mod væggen,
og han forsøgte at fokusere på skoen igen, og på dén tænkte han, at hans hoved kunne
hvile sig på, dér ville roen sænke sig igen, og Doggy kravlede langs gulvet og
lagde sig forsigtigt ved foden, men i stedet for en ro der sænkede sig, var det
skoen der trampede og trampede og trampede på Doggys hoved indtil sålen brød
skallen og Doggys hoved knækkede midt over, åben og flød ud, alt i Doggys hoved
lå og sprællede på gulvet.
