11. februar 2020


maden spiste ikke sig selv og teen venter stærk på os

det er ikke et møde men mine forældre
sidder ved hver ende af bordet

mors øjne går stadig i knuder
katten døde ung og pludselig for flere uger siden 

tallerkenen foran står tom og færdig under hendes hænder der har samlet tårerne

med fire øjne ventede han os om morgenerne 
nogen gang tror jeg stadig han bevæger sig bag mig
siger far fra stolen og stemmens ydre
hænderne holder om sig selv på bordet


når jeg står under emhætten kigger jeg efter ham i hjørnerne siger mor


når gulvet giver efter sig bemærker jeg at ikke længere mærke en varme om anklerne siger far


han var som mit tredje barn siger mor