24. oktober 2019

speciallæreren der kunne forveksle os


men opsigt var en fjende




vi lærte at tale med halsen
vi lærte at acceptere vilkår


vi lærte frygt
vi lærte overlevelse
vi lærte integration


_______________________






mors tunge vred sig 
som barnet under ryggen

21. oktober 2019


en proppet minibus igennem bjergene                     
luften er varm
tæt som hud udstrakt imellem os
vi er vores bedsteforældres grene



en telefon flyder imellem hænder
vi ser videoen og græder på skift




ved vores bedstemor:
gravens friske jord tildækket af
sjal            hænder         blomster


til sidst  et kys                                                     
inden vi bærer vores mødre fædre hinanden
fra graven tilbage til bussen

12. oktober 2019



far er på arbejde eller klubben           

mors bedrifter binder liv                         

kindkyssene                          ved siden af røgen op mod emhætten

fattigdommen                      
økologi er et privilegie


som at se far                           

9. oktober 2019

7. oktober 2019

6. oktober 2019


tanter, onkler,
kusiner og fætre 
kædedansen bevæger sig
bag om træet væk fra stranden

solen lavt over
havet rødt

hænder i hænder

kindkys 
bagefter te

sommer
det genvundne skal også overgives

ikke som en ejendom, ikke en genstand




2. oktober 2019



en barnekrop der ville binde birkebark om huden

30. september 2019

til alle vores søskendetil alle vores søskendetil alle vores søskendetil alle vores søskendetil alle vores søskendetil alle vores søskendetil alle vores søskendetil alle vores søskendetil alle vores søskendetil alle vores søskendetil alle vores søskendetil alle vores søskendetil alle vores søskendetil alle vores søskendetil alle vores søskendetil alle vores søskendetil alle vores søskendetil alle vores søskendetil alle vores søskendetil alle vores søskendetil alle vores søskende

28. september 2019



jeg tænker på min barndomsven
ham jeg stjal æbler med
at træet måtte være ejet
af dem som ejer livet.

25. september 2019

KØTERHUSETS BEFRIELSESHÆR


KØTERHUSETS BEFRIELSESHÆR

SØGER INFO

PÅ 

INSTAGRAMKONTOEN

@AMTMANDENSMEMES

VI UDLODDER DUSØR

KH KØTERNE
Lit.befrielse@gmail.com

:)     :)      :)      :)



18. september 2019

14. september 2019


i dag: mit åbne hoved kaldes sårbar

dagens lyd trukket som aluminium langs fortovet
at gå værelset tyndt
neglerødderne der går fra fingrene
vil lægge sig under sengen 
påpege: 
hændernes sårbarhed
hovedets sprækker

mit hoved mit hoved fryser under hætten 
dagen må ejes af de ranke og frygtløse

dem som aldrig har båret en Deniz Özgür Uzan* i lommen









* fuck dig morten pape

10. september 2019




Mig: I så lang tid
at være vokset op med
en knytnæve i maven.
se en forløsning
se al mit potentiale:
en finger svunget ud af munden.
mit navn er fuck jer
jeg hedder min udsatte krop
jeg dypper brødet i olivenolien
jeg spiser løget råt

8. september 2019

træt af pis

en samtale - et bord - under frokosten

de kender ikke hinanden.

de skal begge undervise på en ungdomsskole.


D: Du skal så undervise i Ung Mad, hvad betyder det sårn konkrent?

M: Jeg skal lave retter, som de unge kan være med til. God og sund mad.

D: Det lyder spændende. Er du kok?

M: Nej jeg er uddannet i ernæring, arbejder på universitetet; institut for idræt og ernæring

D: Nå, spændende.

M: Ja!

-

M: Hvad er dine forudsætninger for at undervise i kreativ skrivning så?

D: jeg har gået på forfatterskolen og har undervist andre i det før

M: Nå! Er det ikke virkelig svært at komme ind? Det er sådan noget jeg har hørt.

D: Jo - altså på vores årgang var vi 10 og det er ret mange i forhold til tidligere årgange..  så. og ja det var ret fedt at komme ind.. ja

M: Ej det lyder da vildt svært!! Hvordan gjorde du det?
Er dine forældre uddannet?

Er dine forældre uddannet?

eR dInE fOrÆlDre uDdaNNet?

eR dINE fORÆDRE uDANNET 

4. september 2019

Udgivelsesplatformen Kar'desh #1 - LINK NEDERST




When you lay your body in the body
entered as if skin and bone were public places,


when you lay your body in the body
entered as if you’re the ground you walk on,


you know no memory should live
in the memories


becoming the body of you.




Himlen der
brister sammen







Forløber til doggy






sammenbruddets sprog





Udgivelsesplatformen Kar'desh


LINK:

https://docs.google.com/document/d/1BhypLQqQ_cq2BGEoLagFrEs3JnWSDAyNLzFJfV6IOJY/edit?usp=sharing




                                                     



23. august 2019

Projekt baklava|balacvala

UPCOMING
BIPOC-SKRIVEFÆLLESSKAB

-INGEN PENGE INVOLVERET
-ALLE ER LIGE, INGEN UNDERVISERER

SKRIV TIL DENIZKIY@OUTLOOK.DK
FOR AT MELDE DIN INTERESSE




på terrassen i sommerhuset
bag min søster: det ligner bølgerne nedbryder træet
kronbladene der ryster som dede’s hænder.
nerverne der smider om sig
at glasset i hånden kan tabes
den stress man holder i sig.

om huden: min søster skal fortælle noget
om manden der braste ind på hendes arbejde.
at historien ikke behøver at forklares færdig
al den vold begået imod os
er en vold vi har gået to og to med.

i stuen foran fjernsynet
med vores mødre, fædre,
siddet med volden gemt i lommen
vi har slidt vores hænder i stilhed.

det er i orden at græde
vise sin smadrede hånd,

at række den ud.


13. juli 2019

af Doggy #13


Doggy bider til                               
Lillefingeren slog rytmisk og hårdt mod stolens bagside, alt imens D i sit hoved forsøgte at berolige sig selv med, at øjnene udenfor ikke havde adgang herind til, og han blev ved med at berolige sig selv og blev ved med at se øjnene foran sig og bag sig og under bordet og bag dørene og igennem vinduerne og bag hætterne og foran sig og stadig slog lillefingeren hårdt, og pinden, som var i gang med at blive ført igennem hans ørekanal, pressede ind mod trommehinden, en rotte der kradser, og det gjorde ondt, så ondt, han glemte øjnene, dørene, alt det der var bag det andet, han havde kun en lyst, at banke hovedet ind i væggen, slå pinden igennem hovedet en gang for alle, og dét var tiltalende, at få det overstået i stedet for at skulle leve i en krig, men i stedet for at D slog hovedet, begyndte Doggy at kradse i sine arme, og det var en dejlig distraktion, men idet forløsningen fortog sig, begyndte Doggy at bide og bide og overvejede om pulsåren ved håndleddet var plastisk eller mere som gummi, og han begyndte at bide sig derned af, lige indtil han hørte en nøgle rasle, og han stoppede og smøgede ærmerne ned igen og med en krop der skælvede bag tøjet, begyndte D at kigge ud af vinduet, og så en flok skarve lyne den dybe himmel op så natten kunne komme til og lægge sig til rette, og der ved døren stod A og A begyndte at råbe og råbe og gå rundt med tunge skridt, og imens blev D ved med at se skarvene for sig derinde fra hovedet, bag øjnene.