på terrassen i sommerhuset

bag min søster: det ligner bølgerne nedbryder træet

kronbladene der ryster som dede’s hænder.

nerverne der smider om sig

at glasset i hånden kan tabes

den stress man holder i sig.

om huden: min søster skal fortælle noget

om manden der braste ind på hendes arbejde.

at historien ikke behøver at forklares færdig

al den vold begået imod os

er en vold vi har gået to og to med.

i stuen foran fjernsynet

med vores mødre, fædre,

siddet med volden gemt i lommen

vi har slidt vores hænder i stilhed.

det er i orden at græde

vise sin smadrede hånd,

at række den ud.