Doggys modersmål
D gik rundt og
øvede sig i forholdsordene, endelserne, tiderne, lang tillægsform, kort
tillægsform, datid, før nutid, nutid, før datid, og var der flere? Det kunne han
ikke huske, og fortsatte med at repetere dem som han kunne, og dagen var ved
at blive stille og gå sin vej, og fuglene at synge sange for ungerne og natten
skulle til at ligge sin store mave oven på dem alle, og A kunne høres på
trapperne og Doggy blev nervøs, havde han nu lært det ordentligt og døren gik
op og ind kom A, og A tog sin jakke af, og begyndte at spørge ind til om Doggy
havde lært det sprog, at sproget skulle være hovedsproget, modersmålet, at han
skulle snakke det ordentligt, aldrig blande rundt, aldrig pisse på det, at der
ikke findes andre sprog, og Doggy som stod med et viskestykke i munden, kunne
ikke sige noget, og A begyndte at hive i viskestykket, giv slip Doggy, giv
slip! Og Doggy havde ikke lyst, Doggy ville ikke, Doggy ville ikke åbne munden,
eller tale eller give efter eller lære mere, for Doggy var udmattet i hovedet
men ikke i tænderne, ikke i tænderne, men A lagde al sin vægt på Doggys hoved,
som nu var på gulvet som en vindrue der venter på at blive smattet ud, og A slog Doggy med sin albue, Doggy gav slip og A blev
sur, og tog sin røde pik frem og stak den ind i Doggys mund og sagde at så
måtte Doggy jo lære det på den hårde måde.
